Mine bøger

Bøger om praktisk kommunikation

 

Jeg har skrevet en række anmelderroste bøger om journalistik, retorik, PR og debat. I venstre menu kan du læse om bøgerne. Herunder kan du læse, hvad anmelderne skrev.

Udpluk fra anmeldelser af mine bøger:

Skriv så du bliver læst - Journalistik for kommunikationsfolk, Gyldendal Business 2011

 

”Søren Marquardt Frederiksen har skrevet en meget praktisk bog, som bør blive en bestseller (…) Den skal læses af alle, der skal kommunikere. Uanset om det er rapporter, svarskrivelser, artikler eller blogindlæg (…) Der er gennemgang af alle de journalistiske redskaber, hvordan historier skal vinkles, og hvordan der skal gennemføres interviews. Det er en magisk Grønspættebog.”

5 ud af 6 stjerner Henrik Ørholst, Berlingske

”Bogen burde være pligtlæsning for alle i kommunikationsverdenen (…) Bogen indeholder en række gode anbefalinger, der er krydret med faglige input, citater fra centrale aktører på området og guide til konkrete værktøjer til at styrke de journalistiske dyder hos kommunikationsfolk. (…) En glimrende og velskrevet (det skulle den jo også gerne være) bog om kunsten at skrive skarpe, præcise og nødvendige tekster, som fanger, fænger og forfører sit publikum.”

Jon Kiellberg, Kommunikatøren, Dansk Kommunikationsforening

Få det fortalt – Sådan skriver du gode pressemeddelelser, Gyldendal Business 2009

"Bogen er stærkt anbefalelsesværdigt for alle der har med kommunikation til pressen at gøre, men ikke mindst også til alle andre der skal levere et budskab og vil tages alvorligt.”

5 ud af 6 stjerner. Henrik Jørgensen i Børsen

”Bogens store styrke er dens praksisrelaterede tilgang. Den er fyldt med sigende og sjove eksempler, og så er den uhyre velskrevet. Og på den måde fungerer bogen også som et fint eksempel på, hvor læsevenlig en tekst kan være, når den er kælet for rent sprogligt. Søren Marquardt Frederiksen har også sin research i orden, da bogen rummer mange interviewstumper med journalister om pressemeddelelser og andre henvendelser fra virksomheder (offentlige og private).”

5 ud af 6 stjerner. Mette Krogh i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

”Bogen behandler alle mulige slags kommunikationsudfordringer fra produktlancering til krisestyring og giver desuden en væsentlig indføring i journalistens tanke- og arbejdsgang og de oldgræske retoriske grundgreb. Frederiksen understøtter sine råd med et væld af eksempler på pressemeddelelser og citater fra de kommunikatører og redaktører, der har bidraget til bogen (...) "Få det fortalt" er en omfattende og grundig grundbog i pressemeddelelsens kunst.”

Vinh Prag i Journalisten

Talen er vejen til indflydelse – En grundbog i praktisk retorik, Forlaget Samfundslitteratur 2009

""Talen er vejen til indflydelse" er både god at bruge til selvstudie, som opslagsbog og som inspiration hvis man selv en dag skal undervise i kunsten at holde en tale. Bogen fungerer godt som alle tre ting. Derudover er den godt skrevet, og man kan tydeligt mærke på både eksempler og øvelser at bogen er gennemarbejdet, og at arbejdet springer ud af oprigtig interesse og hjerteblod. Alt i alt en bog der kan anbefales som næste anskaffelse til bogreolen, og som i øvrigt også vil se godt ud på sofabordet.”

4 ud af 5 stjerner. Ida Devald i Retorikmagasinet

”God redskabsorienteret bog i praktisk retorik opdateret med erfaringer fra moderne kommunikation og journalistik. Bogen er velstruktureret og kommer godt rundt om næsten enhver del af processen omkring opbygningen og gennemførelsen af en tale beregnet til brug i forsamling eller i offentlighed, inkl. håndtering af nervøsitet og kropssprog og tekniske hjælpemidler.”

Kent Skov i lektørudtalelse i Dansk BiblioteksCenter

Brug din stemme – sådan skriver du gode debatindlæg til aviser og internet, Morfeus Forlag 2009

”Søren Marquardt Frederiksen er en god pædagog, vi får både teoretiske beskrivelser af retorikken og håndfaste råd. Det er rigtig godt.”

5 ud af 6 stjerner. Tom Ekeroth i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

”Bogens styrke er forfatterens indsigt i modtagerleddet, så bogen ikke udelukkende har fokus på afsenderen, men med sin baggrundsviden ved, hvad der virker. En helstøbt, velskrevet og meget brugbar bog om at skrive i netop denne genre (debatindlæg).”

Jytte Bræmer, Lektørudtalelse I Dansk BiblioteksCenter

Hvad vil du sige? Alinea 2009

”Søren Marquardt Frederiksens bog er god både som introduktion til det mundtlige kommunikationsmedie og som en genopfrisker af temaet. Med bogen i hånden bliver læseren bedre til at tale, til at fremlægge og til at argumentere. Bogen, som især skal roses for dens overskuelighed, dens lækre grafik og de mange gode praktiske øvelser, kan klart anbefales alle, som vil arbejde med mundtlig kommunikation.”

Lotte Max Bank i Uddannelsesbladet

”Søren Marquardt Frederiksen har tidligere skrevet den glimrende bog ”Hvad skete der? - Bogen om at skrive journalistik” (Alinea, 2008), der indeholder artikler, diskussioner og skriveøvelser, så eleverne lærer at anvende og forholde sig til de journalistiske genrer, teknikker og virkemidler. Nu har han skrevet en ny glimrende bog med titlen ”Hvad vil du sige?(…) Fornem bog med gode og relevante aktiviteter og fantastiske illustrationer af Otto Dickmeiss!”

Bent Rasmussen i Skolebiblioteket

”I de seneste år har der ikke været det store fokus på retorik inden for mundtlig dansk i grundskolen. Det vil Søren Marquardt Frederiksen råde bod på. Han har de fornødne faglige forudsætninger, idet han til daglig underviser på Københavns Universitet i netop retorik. (…) Om man er lærer eller elev, vil eksemplerne vække genkendelse og identifikation. Jeg er sikker på, at bogen får de unge i tale og er et rigtig godt redskab til denne meget vigtige facet af mundtlig dansk. Klassen vil som bonus endda få nogle morsomme timer med aktiviteter, hvor eleverne sandsynligvis vil åbne sig for hinanden.”

Karen Porsborg Nielsen i Folkeskolen

Skriv journalistik, Frydenlund 2009.

”Bogen er en meget klar indføring til journalistisk arbejde.”

Jytte Bræmer i lektørudtalelse i Dansk BiblioteksCenter

Hvad skete der? Alinea 2008

”Bogen er en længe ventet indføring i det journalistiske univers, som interesserer stadig flere unge. Jobbet har et pift af, at man er på og kan få indflydelse. Den fjerde statsmagt stormer frem på den politiske scene og lokker mange af de kloge unge, der hverken kan synge, danse eller spille bold. Derfor er bogen vigtig, og lad det være sagt med det samme: Den er blændende. Kort, Klar(t) og Konkret formidler den journalistens fag, metoder og værktøjer gennem hele skriveprocessen.”

Jesper Haghfelt i Folkeskolen

Seneste artikler

Pressemeddelelser

Læs hvordan du gør journalisten positivt stemt over for din henvendelse med en brugervenlig opsætning. Teksten er et uddrag fra min bog om PR og pressemeddelelser ”Få det fortalt” Gyldendal Business 2009.…

Læs mere »

Bryllupstalen

Her er en arbejdsplan, der viser hvordan du hurtig og let får skrevet den perfekte bryllupstale.…

Læs mere »

Festtalen

Læs her hvordan du skriver en levende festtale til komfirmanden, fødselaren, brudeparret, studenten eller andre der har fortjent en god festtale.…

Læs mere »

Seneste blogindlæg

Copyright © 2007-2015 | Søren Marquardt Frederiksen | Kontakt »

Top ^