De kønne studieværter

Den tidligere DR studievært Paula Larrain skriver 3. september en klumme på Ekstrabladet.dk, hvor hun beklager sig over journalistikkens forfald. Journalisterne er enten dårligt uddannede eller udbrændte. Har de engagement, er de så venstresnoede at de ikke kan se ud over stærkt forenklede dogmer som:

"Det er altid synd for dem i Afrika, USA er et grimt land med mange fattige og onde, rige mennesker, babysæler er bedre dyr end køer, og derfor må deres skind ikke bruges til tøj, biler er noget skidt, cyklen er god, og alle på overførelsesindkomst har fortjent hver en krone - selvom de udgør 1,7 millioner af en velstående befolkning på fem."

Nogle få dygtige journalister, som man forstår hun selv er en af, har dog både engagement og politiske holdninger, og kan samtidig se ud over egen næsetip:

"Journalister, der brænder for samfundet og deres fag, har naturligvis også politiske meninger. Af disse er de allerdygtigste dem, der kan sætte sig ud over egne holdninger og behandle alle fair ud fra så neutrale præmisser som muligt."

Derfor overrasker det hende ikke at disse dygtige journalister forlader journalistikkens verden pga. det venstresnoede klima på redaktionerne - og i stedet melder sig under fanerne hos de borgerlige partier. Som hun selv gjorde - dog uden større held. Et andet problem for journalisterne, er at der ikke er særlig mange penge til at lave ordentlig journalistik:

"På redaktionerne har de for få penge til undersøgende journalistisk, og det betyder, at spalterne bliver fyldt med holdningsjournalistik - tendentiøse artikler, der er blevet til på journalistens flade bagdel foran computeren og kun med en sparsom uddannelse som udgangspunkt."

En vittig blogger på Ekstrabladet.dk gør opmærksom på at den karakteristik passer glimrende på Paula Larrain - der efter det mislykkede forsøg på at blive politiker netop gør sig i holdningsjournalistik på forskellige medier.

Problemet Paula

Skal man dømme ud fra Paula Larrains argumentation, gælder det med den sparsomme uddannelse også hende selv. Hun har utvivlsomt ret i nogle antagelser om journalister, men hun undgår et af de væsentligste kritikpunkter som man kan rette mod tv-journalistik. Nemlig at den daglige tv-avis er så designet efter fastlagte dramaturgiske principper, at nyhederne bliver inderligt ligegyldige.

Tv-avisen er nøje tilrettelagt, så man bliver underholdt af dramatiske billeder, iscenesættelser af "afslørende" interviews, sjove og søde historier, smil og afdæmpet spas fra studieværterne. Det dramaturgiske forløb i en tv-avis går altid fra den store urolige verden udenfor til den hyggelige og trygge verden hjemme i vores hverdag. Studieværterne bliver nøje udvalgt ud fra om det er en person seerne har lyst til at være i stue med. Det skal være behageligt og underholdende at se tv, og man skal føle at studieværten tager hånd om en og guider os sikkert igennem strømmen af nyheder. Når tv-avisen er slut, må vi ikke være bekymrede. Vi skal helst sidde med et smil på læben.

Paula Larrain var en af dem der blev valgt som studievært udelukkende pga. hendes kønne ydre. Som journalist var hun en nyhedsdræber. Hendes sprog var fladt og udynamisk. Hendes interview med kilder var en farce. Paulas evner som kritisk konfrontationsinterviewer overvandt aldrig den flinke piges søde smil. I hendes mund blev oplæsninger af nyheder til ligegyldigt nips, ørene sprang fra og tilbage stod tv-avisen som en flade af dæmpet lys omkring Paulas hår.

Hendes manglende evner til at skabe interesse omkring nyhederne, kom også til udtryk da hun sprang ud som politiker. Adspurgt om sine politiske visioner, svarede hun. "At indføre fællessang i skolerne." Og meget mere sagde hun ikke. Svaret skyldes nok at hun har lært at politik på tv skal være konkret, enkelt og let at forstå. Men som valgresultatet viste, kræver folk også andet end det, fx: Dybde, substans, kompetence, idealer og visioner.

Når Paula Larrain i dag bryster sig af at hun som journalist formåede at holde sine synspunkter uden for sin rolle som studievært, så hænger det derfor måske sammen med at hun ikke har politiske holdninger der for alvor gør noget.

Men det er jo en ærlig sag og sådan skal hun have lov til at være. Problemet er at Paula Larrain blev valgt som studievært og nu får lov til at skrive i forskellige medier pga. hendes kendthed - og at hun ikke er den eneste der er valgt som studievært pga. sit udseende. Problemet er at Paula Larrain er et symptom på hvordan redaktionscheferne tror vi seere vil have serveret nyheder på tv: Som akvarie-tv med kønne fisk der svømmer rundt i blød belysning.