Historier om Stein
Story-telling har i flere år været moderne - både inden for journalistik, markedsføring og branding. Og det er der gode grund til. Historier fanger vores interesse, gør virkeligheden genkendelig og konkretiserer og indrammer den virkelighed der omgiver os.
Historier tilføjer en begyndelse, en midte og en slutning til store og små begivenheder, og gør dermed virkeligheden lettere at forstå og nemmere at håndtere. Vi har en urgammel drift til at spejle os og forstå livet i form af historier. Derfor lytter vi til historier og fortæller om hverdagens begivenheder som historier. Det kan man bl.a. læse om i Aristoteles 2500 år gamle og stadig stærkt inspirerende bog Poetik.
Men når vi fortæller historier, ryger der ofte en hæl her og en tå der, detaljer bliver glemt og fjer bliver til høns. Og nogle gange bliver et par cowboybukser og en poloskjorte til en Armani-habit.
Vi fortæller historier for bedre at forstå virkeligheden, men passer virkelighedens detaljer ikke til den historie vi er i gang med at fortælle, kommer detaljerne ofte i anden række.
Det er den lange, lange julefortælling om Stein Bagger et godt eksempel på. Ikke alene var han åbenbart fantastisk god til at opbygge historier, så alle troede på at han var i gang med at skabe en enestående virksomhed. Men også de journalistiske historier om Bagger, vidner om at detaljerne, virkeligheden, ofte er underordnet historien. Da det rygtes, at han var fængslet i USA, gik der hurtigt en historie om at det lokale politi var forvirret over denne mærkelige udlænding, der havde meldt sig selv i en byens fattigste kvarterer, men var iført et dyrt Armani-jakkesæt og et Rolex-ur der tittede frem under skjorteærmen.
Det er jo en god historie fordi den er usædvanlig. Men når man ser de foto der er frigivet i forbindelse med hans selv-anmeldelse og anholdelse, er Stein Bagger iført et par cowboybukser, en kortærmet poloskjorte og slæber på en rullekuffert som dem ældre, gangbesværede damer går med. Ingen Armanihabit, ingen lange skjorteærmer hvorunder man aner et dyrt ur. Om Stein Bagger ville tale med sin kone eller ej mens han sad fængslet i USA, kan også være svært at blive klog på. 10. december skrev BT en stor artikel under overskriften: "Stein Bagger ville ikke tale med konen." Samme dag havde Politiken også en historie om Bagger og konen, men her var virkeligheden en helt anden: "Bagger ville bare tale med konen."
Hvor mange andre detaljer i Bagger-historien, der har måtte vige til fordel for den gode historie, kan være svært at sige, men det er sikkert mange. De fleste medier skriver om sagen som en føljeton hvor der hele tiden bringes nye detaljer og vinkler - som cliffhangere der hele tiden skal fastholde os på de elektroniske mediers websites.
At virkeligheden ofte tilsidesættes når vi fortæller historier, er ikke noget nyt. Når patienterne kom til psykoanalytikeren Sigmund Freud, var hans vigtigste opdagelse, at de skulle have en historie for at blive helbredt. Freud gav dem en historie, en psykoterapeutisk historie patienterne kunne fortælle til sig selv og som 'forklarede' hvorfor de havde det skidt. Men ofte var Freud nød til at fabrikere detaljer til patienternes personhistorie, før historien kom til at passe og de blev helbredt gennem hans psykoterapi.
Den samme form for fabrikation af historier og detaljer, var også udbredt for nogle år siden hvor incesthistorier fyldte meget i medierne. Voksne personer kunne under hypnose fortælle detaljerede historier om hvordan de var blevet misbrugt som barn. I flere tilfælde viste det sig dog at historierne umuligt kunne være sande, og at det var psykologen der gav dem historien.
Det medierne gør, er egentlig det samme som Freud: De giver os historier der tilføjer mening til virkeligheden. Da historien om Bagger sprang ud, spurgte vi alle: Hvem er han? Hvorfor gjorde han det? Hvor er han? Osv. En masse spørgsmål trængte sig på i denne klassiske flugtdrøm-historie, der var en masse detaljer der pirrede vores nysgerrig og som vi ikke helt forstod. Medierne giver os svarene i form af historier, ikke altid sandfærdige svar, men svar der giver mening.
Skriv kommentar
Kommentarer: 12
Kommentar nr: 1 den: 21.01.2009 | kl: 09:50:21