Hvornår er tørklæder ok?

I den senere tid har der været megen debat om tørklæder og religiøse symboler. Må en kvindelig dommer bære tørklæde? Må en læge? Kan lægen med sit tørklæde signalere en bestemt seksualmoral og på den måde intimidere en patient - fx hvis hun har en kønssygdom eller skal have en abort? Kan dommerens tørklæde så tvivl om dommens grundlag?

Og må Asmaa Abdol Hamid bære tørklæde på folketingets talerstol? Det mener en hel del at hun ikke må. Bølgerne er gået højt og nogen enighed mellem fx Dansk Folkeparti og kulturradikale Politiken-læsere er svær at få øje på.

Men hvornår er det ok at bære religiøse, politiske eller seksuelle symboler? Helt overordnet kan man sige at fokus i en talesituation skal være på ordene, på det der bliver sagt. Folk skal høre hvad man siger og ikke blive distraheret af uhensigtsmæssig beklædning eller ideologiske symboler. Man skal klæde sig efter forholdene.

Derfor skal en forretningsmand som regel bære en neutral habit, ikke spankulere rundt i en prangende dandystil med eksotiske dufte og små glimtende diamanter i øret. En svømmetræner skal ikke gå med revnede badebukser - det vil så tvivl om hans kompetence som træner. En kvindelig foredragsholder vil næppe nå sit mål om at gøre sine tilhørere klogere, hvis hun er iført en udfordrende push-up.

En dommer vil fjerne fokus fra ordene og dommen, hvis han bærer armringe der signalerer homoseksualitet eller andre seksuelle præferencer - eller hvis han er iført en t-shirt med ordene "Bevar Christiania". På samme måde vil en dommer eller en læge i Danmark fjerne fokus fra ordene, hvis hun bærer slør.

Politiske og religiøse symboler er uhensigtsmæssige i kommunikationssituationer hvor begrundelsen, argumentet og vurderingen skal være fagligt - og ikke personligt - funderet.

Men når fokus er på den personlige argumentation, når folk skal mene noget, er det helt legitimt at bære fx tørklæde. Det kan understrege ens budskab. Derfor er der ud fra en retorisk betragtning ikke noget til hinder for at Asmaa Abdol Hamid bærer tørklæde fra folketingets talerstol. Tørklæder er ok når de ikke hindrer folk i at høre hvad man siger.

Et andet spørgsmål er om Asmaa Abdol Hamid vil støde politiske modstandere fra sig med sin klædedragt, om hun ikke vil have lettere ved at overbevise sin modpart om bestemte synspunkter hvis hun var mere neutralt klædt. Men måske er hendes mål ikke i første omgang at overbevise en modpart, men mere at udvide rammerne for symboler i det offentlige rum.