Rappenskralden Espersen

Med Lene Espersen som ny formand for de konservative, bliver det spændende at se hvordan partiet vil klare sig. Kan Lene Espersen holde sammen på partiet? Kan hun trække flere stemmer til de konservative end Bendt Bendtsen kunne?

Alle kommentatorer er enige om at Bendt Bendtsen var en dårlig leder der kun fik lov til at blive siddende så længe fordi han var ufarlig for alle andre. En hyggelig nikkedukke som Fogh og Pia Kjærsgaard kunne behandle som de ville. For de konservative var hans største - og eneste - fortjeneste at han holdt ro på de indre linjer.

Derfor kan lederskiftet virke som en fordel for partiet. Lukker man øjnene et øjeblik og tænker på Bendt Bendtsen, ser man en undseelig mand med et usikkert smil i den ene mundvig og et lettere perplekst udtryk i øjnene, der siger "Er det ok at jeg er her?".

Laver man den samme øvelse med Lene Espersen, dukker der et helt andet billede op: En kvinde der står med hovedet på sned og kigger skråt opad med smalle, hårde øjne - som ville hun fare i struben på den hun står over for.

Lene Espersen har en helt anden udstråling end Bendt Bendtsen. Hvor han er vag, flink, undskyldende, hæmmet og øjnene flakker, er hun kontant, direkte, aggressiv, rap i replikken og har et stærkt, fastholdende blik. Samtidig er hun kendt som en kvinde med begge jyske ben solidt plantet på jorden. En kvinde af folket der siger sin mening uden politiske omsvøb.

Alligevel kan man tvivle på om Lene Espersen vil trække nye vælgere til partiet. Problemet er at hendes kontante væsen ofte får hende til at virke som en rappenskralde. Når hun taler som justitsminister på tv, er det som regel med en let råben hvor stemmelæberne er klemt sammen. Effekten er en let skinger og aggressiv stemmeføring. Man bliver bange for hende. Tvivler på hendes mentale balance og rationelle klarsyn. Det er ubehageligt at lytte til en sådan stemme. Den har en usofistikeret biklang og vil næppe klinge behageligt i veluddannede ører på Sjælland.

Pia Kjærsgaard havde den samme stemmeføring for ti år siden, dengang hun var dømt ude af de stuerene og skulle tale magten imod. Siden Pia Kjærsgaard er trådt ind i magtens midte, er hendes stemme blevet en anden. Den er mere rolig og afslappet, hun har fået plads til smil og humor.

Derfor er der håb for Lene Espersen. Kan hun lægge sit ansigt i mere afbalancerede folder og slappe af i stemmebåndet, vil det måske lykkes hende at trække flere vælgere til - og at tale til de borgerlige vælgere i hovedstadsområdet der ellers har sværget til Connie Hedegaard. Men måske har Lene Espersen også et jydekompleks hun skal arbejde med. Måske skyldes hendes optræden som rappenskralde en medfødte skepsis over for københavnere, journalister og alle dem der er lidt for smarte og selvglade til de jyske piger.