Skab interesse med fængende begyndelser

Folk bruger 20-30 sekunder på at vurdere om en tale er værd at lytte til. Endnu mindre tid på en artikel. Hvis begyndelsen er kedelig, har du tabt folk på gulvet. Deres opmærksomhed er væk. Derfor skal du ikke starte med kedelige baggrundsoplysninger om dit emne, dem ved folk ikke hvad de skal bruge til før de har fundet ud af hvad det egentlig er du vil sige. Hvis du skal have baggrundsoplysninger med i din tale (eller i en artikel), så vent med dem til senere i talen. Din begyndelse skal gøre fire ting:

1. Fange modtagerens opmærksomhed.
2. Skabe interesse for dit ærinde.
3. Skabe sympati for dig selv og det du taler om.
4. Angive talens fokus.

Sådan laver du fængende begyndelser

• Fortæl en historie. Fortæl hvornår det skete, hvor det skete og hvad der skete. Alle elsker at høre en historie. Historien skal underbygge din påstand.
• Et interessant problem fanger modtagerens opmærksomhed: "Hvordan undgår vi at Danmark bliver oversvømmet i de globale klimaændringer?"
• Et slående faktum (eller paradoks) får folk til at studse: "Hvis du hver dag slukker for alle dine elektroniske standbyfunktioner, kan du spare klimaet for 1000 kg CO2 - om året. Dropper du en af dine årlige flyrejser, har du sparet klimaet for 10.000 kg CO2."
• Noget selvoplevet: "Min faster har et sommerhus i Limfjorden. Inden for de sidste ti år er hendes sommerhus blevet oversvømmet fire gange på grund af stigende vandmasser."
• Et konkret eksempel gør sagen nærværende og levende. Fx hvordan ens faster personligt oplever klimaforandringerne. Det kan være en case man selv kender eller en der er kendt fra offentligheden.
• Et interessant citat kan virke tankevækkende og sige meget med få ord. Et citat fra en autoritet som modtagerne anerkender kan styrke modtagernes tillid til dig.
• En provokerende udtalelse får folk til at slå ørerne ud, men der er også risiko for at man støder modtagerne: "Gør vi nok for klimaet når vi slukker for vores elektroniske standbyfunktioner? Ja, det tror vi når står med en behagelig afladsfølelse i lufthavnen på vej ned til den halvårlige badeferie."
• Retorisk spørgsmål får folk til at føle at der bliver talt til dem: "Hvor mange herinde føler ikke forfærdelse når vi på tv jævnligt ser naturkatastrofer der rammer verdens fattige lande? Hvor mange herinde mærker ikke samtidig et lille stik af skam fordi vi ved at naturkatastroferne måske skyldes vores høje forbrug? Men kan vi gøre noget? Nytter det at ændre vores livsstil? Ja, det ..."
• En anekdote gør talen levende ved hjælp af dialog og mennesker, men pas på anekdoten ikke bliver for lang eller banal.
• Scenisk beskrivelse der etabler sted, personer og stemning. Modtagerne bliver iagttager, de er "selv tilstede". Må ikke være for lang.
• Korte usædvanlige sætninger er gode til at fange folks opmærksomhed: "Sommer var det. Først på dagen. I soveværelset vågnede min faster. Hun slog dynen til side, satte fødderne på gulvet. Så mærkede hun at fødderne blev våde." Undgå usædvanlige sætninger for længe, ellers virker det dunkelt og krukket.
• Direkte henvendelse, det angår dig, som man bruger i reklamer, forbrugerartikler og politisk argumentation. "De fleste af jer kender til følelsen af behag når vi sidder i flyet på vej mod nye rejsemål. Men måske kender I også til den snigende og ubehagelige fornemmelse af at ens velfærd og overflod sker på bekostning af klimaet?" Appeller til folks egne erfaringer, så de siger, ja, sådan er det.
• Et spørgsmål. Stil et klart spørgsmål som dine modtagere synes er relevant: "Er det ok i en tid med store klimaproblemer at vi tager på tre-fire årlige flyrejser?" Folk vil altid gerne høre svaret på et godt spørgsmål. Hvis folk ikke umiddelbart synes det er et relevant spørgsmål, så må du forklare hvorfor det også berører deres liv.

Slutninger skal opsummere

Slutningen skal - kort - genopfriske hvad man har sagt. Budskabet skal stå klokkeklart og må gerne formuleres i et billede. Det er let at huske. Eller i en fyndig sætning. Fokus på ikke komme bort fra budskabet. Slutningen kan bruge nogle af de samme forslag som under begyndelser. Eller:

• Man kan knytte tilbage til begyndelsen som i en cirkelslutningen.
• Hvis man startede talen med et spørgsmål, kan man besvare det i slutningen.
• Et billede fra begyndelsen kan genoptages, nu med en større betydning.
• Direkte opfordring, hvor du fortæller folk hvad de skal gøre.