Skriv gode debatindlæg

Hvordan skriver du gode debatindlæg til aviser og internet?

Følgende er et uddrag fra min bog 'Brug din stemme'. Bogen viser, hvordan du skriver gode debatindlæg til aviser og internet. Her kan du læse, hvordan du benytter journalistiske og retoriske kvalitetskriterier, så dine indlæg bliver spændende at læse. Du finder også citater fra en række debatredaktører. Læs mere om bogen på www.morfeusforlag.dk.

Journalistiske kvalitetskriterier

Aktualitet

Kommenterer dit debatindlæg noget aktuelt? Tag fat i aktuelle, uafklarede sager, der er lige er sket og som optager folks sind. Sæt tingene på plads, eller åben op for debat. Du kan især have held med at kommentere de historier og temaer, som avisen selv har taget op, og som avisen gerne vil have læsernes reaktioner på.

Krog

Du kan hægte dine holdninger op på begivenheder som ikke umiddelbart er forbundet med dine holdninger. Begår en psykisk syg et knivoverfald, kan du fx bruge begivenheden til at kritisere regeringens indsats over for de psykisk syge. Har avisen et tema om hundeopdragelse, kan du tage udgangspunkt i temaet og derpå gå over til at diskutere fx børneopdragelse. Du skal have blik for de perspektiver, nyhederne rejser. Reagér hurtigt på kroge. De mister hurtigt aktualitet. 

Væsentlighed

Væsentlighed handler om, hvor mange mennesker dit læserbrev berører, og hvor vigtigt et principielt spørgsmål du rejser, fx Danmarks behandling af asylansøgere. Emnet berører ikke mange danskeres hverdag, men det har en vigtig principiel karakter. Jo flere mennesker dit synspunkt berører, og jo vigtigere samfundsforhold du belyser, desto mere væsentligt vil dit indlæg være. Bred derfor dine synspunkter ud, så de berører og er relevante for så mange af mediets læsere som muligt. Spørg dig selv: Hvorfor er mit synspunkt væsentligt for de læsere?

Konflikt 

Konflikt er, når to parter kæmper mod hinanden. Det er altid virkningsfuldt, når man kan sætte to parter eller to modsætninger op over for hinanden. Konflikter deler verden op i helte og skurke og skaber spænding om, hvem der vinder. Vi identificerer os og får udlevet vores egne frustrationer gennem deres kampe. Beskriv de parter, principper eller tendenser, der er i konflikt med hinanden. Hvad er fx paparazzifotografer i konflikt med? Og boligpriserne? Beskriv det i dine læserbreve og debatindlæg, og overvej, hvem din modpart er, og argumentér mod dem.

Et godt indlæg har originalitet, aktualitet og væsentlighed
Lars Hedebo og Niels Nørgaard, debatredaktører, Politiken
"Et indlæg er originalt, når det overrasker, når budskabet er anderledes, end man forventede eller når indlægget skiller sig ud rent sprogligt. Det er f.eks. et originalt synspunkt, når den tidligere overrabbiner Bent Melchior skriver et indlæg i en debat om antisemitisme, hvori han fortæller, at det ikke er jøderne, vi skal være bekymrede for, men derimod muslimerne, fordi hadet til islam er stærkere end jødehadet. Et andet stærkt indlæg blev skrevet af en kvinde i forbindelse med de mange skudepisoder på Nørrebro i København. Hun boede på Nørrebro og var en typisk Politiken-læser, der var positiv over for indvandrere og integration, men nu havde hun fået nok og ville flytte derfra. I indlægget fortalte hun en personlig beretning om, hvordan kuglerne fløj hende om ørene, og hvorfor hun nu havde skiftet holdning til integration. På den måde var indlægget originalt, fordi det havde et overraskende synspunkt. Det var aktuelt, fordi det berørte noget, der skete lige nu. Og det var væsentligt, fordi det berørte en problemstilling, der optager mange mennesker."  
Identifikation

Hvis man kan identificere sig med en person eller en følelse i et læserbrev, er der større chance for, at man synes, budskabet er vigtigt. Identifikation handler om følelser, genkendelse og fællesskab. Derfor er det godt at beskrive dine følelser og oplevelser, så læserne kan identificere sig med dig. Tag altid udgangspunkt i læsernes grundværdier. Ellers er du på forhånd udset til at være skurk.

Nærhed

En ny miljøafgift i Sverige vil næppe interessere dig, men hvis miljøafgiften blev indført i Danmark, og den rammer dig hårdt, vil du sikkert lytte en ekstra gang. Det handler om nærhed. Det, der sker tæt på dig, vil være mere vigtigt, end det, der sker langt væk. Nærhed kan være i geografi, kultur eller miljø. Skriv i dine læserbreve om de ting folk har tæt på sig.

Sensation

En sensation er noget usædvanligt og uventet, der får os til at spærre øjnene op. Hund bider mand er ingen sensation. Men mand bider hund er en sensation. Du får flere læsere, hvis du i dine debatindlæg kan knytte dit synspunkt sammen med usædvanlige informationer eller synspunkter.

Prominens

Vi vil gerne høre om kendte menneskers gøren og laden. Kan du flette kendte personer ind i dine læserbreve, vil folk synes, de er mere interessante.

"Human interest"

Der er bestemte emner, som vi har en særlig interesse i: Sex, dyr, børn, død og ødelæggelse. Synspunkter om den slags emner rører ved nogle fundamentale følelser og kan derfor være effektive at flette ind i læserbreve.

Kant og konflikt vækker interesse
Lars Hedebo og Niels Nørgaard, debatredaktører, Politiken

"Vi går efter indlæg, der har kant, modstand og konflikt. Det nytter ikke, at man i et indlæg kun roser. F.eks. har Taiwans ambassadør skrevet indlæg til os, hvor han fortæller, at nu har der igen været frie valg i Taiwan, og det viser, at der godt kan være demokratiske valg i Asien. Det er fint, at der kan være frie valg i Asien, men det bliver indlægget ikke interessant af. Det mangler kant. Det ville være bedre, hvis han kunne bruge emnet som afsæt til at slå nogen oven i hovedet, f.eks. kunne han skrive, at Kina skulle gøre det samme. Det ville give stoffet modstand og konflikt. Omvendt kan man godt skrive rosende indlæg, hvis man går i konflikt med negative indlæg. Har der f.eks. været en lang række negative indlæg om Netto, må man gerne skrive, at man er glad for at gå i Netto. Så er man med til at skabe udvikling og dynamik på debatsiderne."

Indlæg vi vælger fra
Kirsten Thorndahl, debatredaktør, Århus Stiftstidende

"Vi fravælger indlæg der er for lange eller beder skribenten om at forkorte. Man skriver sig ud af debatsiderne, hvis man ikke kan skrive kortfattet. Skriv korte sætninger, så det tydeligt kommer frem, hvad man har på hjertet. Vi fravælger også indlæg, hvor facts ikke er rigtige. Nævner man tal, skal de være i orden. Citerer man andre, skal citatet være rigtigt. Det skal være rigtigt, det der står. Voldsomme personangreb skader også ens muligheder for at komme i avisen. Man skal holde sig til sagen og til ét emne ad gangen. Nogle skribenter vil gerne ordne hele verdenssituationen i ét indlæg. Men det er ikke sket endnu. Hvis der er flere emner, man vil kommentere, er det bedre at skrive flere indlæg."


Retoriske kvalitetskriterier

Personlighed

Læserbreve og debatindlæg er personlige meningstilkendegivelser. Derfor skal vi have en fornemmelse af personen bag teksten. Det kan være gennem sproget, beskrivelserne, eksemplerne, synspunkterne eller de følelser, læserbrevet er styret af. Jo tydeligere vi fornemmer en person bag teksten, jo bedre er den.

Personlige oplevelser

Journalister elsker, når læserne fortæller om personlige oplevelser, der er relevante for avisen. Det giver farve til avisen og forankrer den i virkeligheden. Bind derfor dine holdninger op på personlige oplevelser. Fortæl oplevelserne levende og med konkrete detaljer. Når du fortæller om dig selv og 'blotter' dig i læserbreve og blogindlæg, virker du mere ærlig og troværdig.

Originalitet

Atypiske synspunkter og formuleringer har en opsigtsvækkende virkning. Meget af det, vi lægger øre til i løbet af en dag, har vi hørt før, og ofte lytter vi kun, fordi vi gerne vil være enige med folk. Men vi spidser ører, når vi i læserbreve og debatindlæg møder holdninger, vi ikke har mødt før.

Markante meninger

Mange kan godt lide at læse skribenter, der har markante holdninger. Ikke nødvendigvis fordi de er enige med de markante personer, men fordi det er underholdende at læse folk, der uden tøven uddeler verbale lussinger til højre og venstre. Hav gerne markante meninger i starten af dine læserbreve og debatindlæg, men hvis de går gennem hele teksten, slider det på din troværdighed og evne til at samle folk.

Kontroversielle synspunkter

Når man er kontroversiel, siger man noget, der er ømtåleligt for læserne, fx hvis man anklager kvindesagsforkæmpere for at svigtet de muslimske kvinder. Det kan have en fængende og opsigtsvækkende effekt. Men det er vigtigt, at du har en sober og venlig sprogtone, ellers støder du læserne fra dig. Du skal ikke skrive, at kvindesagsforkæmpernes ord er "som råddent blomstervand". Det er en underholdende analogi, men den vil får læserne til at betragte dig som en skinger og ufornuftig person.

Overraskende synspunkter

Det kan have en opsigtsvækkende effekt, når kendte personer ytrer holdninger, man ikke troede, de havde. Selv om du ikke er kendt, kan du vække opsigt ved at formulere overraskende synspunkter i dine læserbreve, fx at Dansk Folkeparti er landsforrædere, fordi de skader Danmarks omdømme i udlandet.

Gå mod strømmen

I større debatsager opstår der ofte konsensus mht., hvad folk skal mene om en sag. I de situationer kan det være forfriskende, hvis der fremkommer synspunkter, der går mod strømmen. Men det kræver, at du argumenterer godt for dit synspunkt, og at det er underbygget med fakta.

Overraskende sammenligninger

Det er et godt greb at sammenligne et debatemne med noget overraskende. Fx kan du sammenligne en folketingsdebat med den måde, Bamse og Kylling taler til hinanden på. Den overraskende sammenligning skaber et nyt syn på emnet. Sammenlign to ting, man ikke ville forvente at møde i samme sætning. Her kan du se et godt eksempel fra Urbanblog.dk på en sammenstilling med en overraskende og humoristisk effekt.

Fremtidsvision

Verden over bruges der flere penge på silikonebryster og viagra, end man anvender til forskning i alzheimers. Det siger meget om samfundet: Om 40 år sidder vi alle med store bryster og jern på uden at kunne huske hvorfor ...
PEERPLUS.URBANBLOG.DK

Et godt indlæg berører noget uafklaret
Lars Hedebo og Niels Nørgaard, debatredaktører, Politiken
Et godt indlæg tager fat i noget uafklaret i samfundet, som vi ikke helt forstår. Når f.eks. Det Radikale Venstre efter en lang periode med succes pludselig mister tilslutning i stort omfang og ligger og roder nede ved spærregrænsen, og der så kommer en læser og giver et svar på, hvorfor det er sådan, så er det et godt og væsentligt indlæg. Væsentlige indlæg tager fat i vigtige samfundsproblemer. Og svaret må gerne være konstruktivt. Det er let nok at skrive, at De Radikale er idioter, men indlægget skal helst være fremadrettet og forklare deres krise i en konstruktiv tone. Der må gerne være bud på, hvordan vi kan gøre tingene bedre, uanset om det er miljø, ligestilling eller andet. Sure opstød kan vi ikke rigtigt bruge.
Belys oversete problemer

Det har en stor virkning, hvis du i dine læserbreve og debatindlæg kan påpege vigtige, men oversete problemer i skolen, på arbejdspladsen, i kantinerne eller andre steder.

Opdag og beskriv nye tendenser

Der er hele tiden nye tendenser på spil, og ofte lægger vi kun halvt mærke til, at de er der. Det læserbrev, der opdager, beskriver og fortæller, hvad vi skal mene om sådanne nye tendenser, får mange læsere.

Undren

At kunne undre sig over det indlysende i hverdagen og få læseren til at dele den undren er en stor kvalitet. Det fjerner skæret af normalitet fra det indlysende, så vi ser på det med nye og friske øjne. Din undren skal virke oprigtig, ikke sarkastisk.

Se det store i det små

I forlængelse heraf: Det virker stærkt, hvis du i læserbreve og debatindlæg kan forbinde konkrete iagttagelser med store perspektiver og konsekvenser. Fx hvis du kan få kvindelige studieværters klædedragt til at sige noget mere overordnet om moderne kvinderoller. Forankr dit synspunkt i en konkret detalje.

Humor

Humor er en vigtig ingrediens på debatsider, der skal underholde og efterlade læseren med tanker, men også gerne med et smil. Men ren pjank i læserbreve og debatindlæg er skidt for din troværdighed.

Alsidighed

Når alle læserbreve og debatindlæg handler om det samme emne, bliver debatredaktøren i første omgang glad, fordi hans avis samler læserne. Men efterhånden vil han gerne have nye emner på bordet. Derfor har du ikke store chancer med et indlæg om et gennemtygget emne.

Presseetiske krav

Du skal leve op til de presseetiske krav. Redaktøren trykker næppe dit læserbrev, hvis det rummer aggressioner, had, racisme, perfiditeter, injurier, nedladende personangreb, udokumenterede påstande om personer og lignende.

God omgangstone

I samme boldgade som de presseetiske krav kan man tale om, at mangel på god omgangstone også bringer ens læserbreve og debatindlæg i fare. Det gælder sarkasme, nedladende bedrevidenhed, latterliggørelse, hån, bitterhed og lignende negative følelser. Den slags bryder vi os ikke om at lægge øre til, og indlæg, der er domineret af sådanne følelser, kommer sjældent frem i offentligheden.

Åbenhed

Personer, der står skråsikkert på deres og uden tøven affejer modstanderes synspunkter, kan vi ofte ikke lide, og vi trækker os instinktivt fra dem. Derimod nærer vi en umiddelbar tillid til de personer, der virker åbne og villige til at se på en sag fra flere sider. Optræd som en besindig og imødekommende person, når du vil have folks tilslutning.

Formelle krav

Du skal leve op til de formelle krav om længde, opbygning, klart sprog og tydelig pointe. Min bog 'Brug din stemme' viser, hvordan du lever op til de krav.

Reagér hurtigt

Du skal reagere hurtigt - helst samme dag. Debatredaktører vil have kommentarer til dagsaktuelle begivenheder.

Store følelser

Læserbreve og blogindlæg bliver ofte skrevet på et raseri. Man ligger søvnløs og skumler over urimeligheder og fører i tankerne dialoger med modstandere. Næste dag rejser man sig og skriver. Raseriet skal ud. Men ofte er det en dårlig ide at lade de store følelser præge et læserbrev eller debatindlæg. Man mister troværdighed, når man lader sig rive med af følelserne. Fornuften siver bort, og kritikken kommer til at virke som skummende raseri eller som en umoden rækken tungen. Det flytter ingen stemmer.

Hav løsningsmodeller

Dine læserbreve og debatindlæg skal ikke bare være kritik og brok. Løsningsmodeller viser, at du er konstruktiv og kan pege fremad. Det gør dig til en mere tillidsvækkende person, når du kan bygge bro og vise en vej ud af problemerne.

Et godt indlæg er personligt og konkret
Anders Emil Møller, interaktionsredaktør, Politiken

"På internettet er der altid nogle, der skal være morsomme, der er altid nogle, der skal være krakilere, og der er altid nogle, der vil samle folk og skabe enighed. De bedste indlæg er dem, der melder ærligt ud med, hvad de mener, og så kommer de med nogle argumenter. Et godt indlæg er personligt. Det virker stærkt, hvis de giver et eksempel fra deres eget liv, hvor de fortæller, fx hvordan den nye skattereform vil påvirke livet for deres gamle mor. Den slags personlige beretninger afføder altid nye indlæg og kommentarer fra andre, der også har personlige erfaringer."

Send ikke til alle
Anne Dorte Erstad Jørgensen, blogredaktør, Urban.dk

"Hvis jeg har en mistanke om, at et læserbrev er sendt til ti forskellige aviser, så sletter jeg dem. Den mistanke kan man godt få, når folk sender den på mail. Nogle gange kan man i modtagerfeltet endda se alle de andre medier, de har sendt deres indlæg til. Men det går ikke, at jeg har et læserbrev i min avis, og så står det samtidig i MetroXpress. Jeg tror, at mange sender til flere medier på én gang, og så håber de, at en af dem tager indlægget. Men de vil få mere ud af det, hvis de skriver en mail, hvor der står, "Jeg har skrevet et indlæg om det og det - er du interesseret i det indlæg?" Hvis de skriver det, så vil jeg bruge tid at svare dem og eventuelt sparre med dem, hvis de er interesseret i det. Mere travlt har vi ikke."


Vi læser alle indlæg - men ikke altid hele indlægget
Lars Hedebo og Niels Nørgaard, debatredaktører, Politiken

"Vi får ca. 400 debatindlæg om ugen. Når der er et varmt debatemne som fx bandekrig, så får vi måske 200 om dagen. Vi læser i princippet alt til ende, men hvis vi har læst halvdelen af et indlæg, og det ikke er interessant, så læser vi ikke videre. Hvis vi læser fem sætninger, og det er det rene vrøvl, så læser vi heller ikke videre i det indlæg."

Du kan bestille min bog gennem din lokale boghandler eller direkte fra forlaget www.morfeusforlag.dk. Bogen hedder "Brug din stemme - Sådan skriver du gode læserbreve, debatindlæg og blogindlæg. Morfeus forlag 2009.

 

Seneste artikler

Seneste blogindlæg

Copyright © 2007-2010 | Søren Marquardt Frederiksen | Kontakt »

Top ^